|
|
La véronique des ruisseaux se reproduit également de manière asexuée : les germes latéraux qui se sont formés à partir de la base se détachent et s’éloignent en flottant pendant la période de croissance ou au plus tard lorsque la tige principale meure.
|
|
|
The way that brooklime has specialized in wet conditions can be seen from its thick stem and loose leaves. The flowers however reveal that it’s a speedwell: the corolla has 4 lobes, is a shade of lilac blue, and it has only 2 stamens. In sunshine the flower sprawls out flat to tempt bees and flower flies, but in damp weather it is only half open and apparently self-pollinates. Brooklime also propagates itself asexually: side-shoots that have grown from the base break off and float away during the growing season or at the latest when the main stem dies. The species is estimated to be an ancient arrival on the mainland and it’s possible that it grew in southern Finland before people arrived. Nowadays at least human activity is important to the plant’s success: if it was completely protected its habitat would eventually overgrow and brooklime would disappear. On the other hand people have used brooklime too: the first vigorous green parts were eaten to protect against scurvy during the winter and especially in spring. It has been used as medicine against urine infections, probably without any significant success. The species’ oval fruit has probably been enough of a sign in more superstitious times that the plant would be useful in this way.
|
|
|
Die Spezialisierung auf nasse Bedingungen zeigt sich am geschwollenen Stängel und den fleischigen Blättern des Bachbungenehrenpreises. Die Blüten verraten ihn jedoch als Ehrenpreis: Er hat vier Blumenkronenblätter, die Färbung ist lilablau und er hat nur zwei Staubblätter. Die Blüte breitet sich bei Sonnenschein flach aus, um Bienen und Schwebfliegen anzulocken, bei feuchtem Wetter aber ist sie nur zur Hälfte geöffnet und bestäubt sich offensichtlich selbst. Der Bachbungenehrenpreis vermehrt sich auch ungeschlechtlich: Am Grund wachsende Seitentriebe lösen sich und treiben während der Wachstumsperiode oder spätestens mit Absterben des Haupttriebs ab. Man vermutete, dass die Art ein Archäophyt vom Kontinent sei, es besteht jedoch die Möglichkeit, dass er schon vor dem Menschen irgendwo im finnischen Bezirk Uusimaa existierte. Zumindest heutzutage ist der menschliche Einfluss für den Erfolg der Pflanze wichtig: Gänzlich geschützt wachsen seine Lieblingsplätze über kurz oder lang zu und der Bachbungenehrenpreis verschwindet. Andererseits hat auch der Mensch vom Bachbungenehrenpreis profitiert: Die äußersten, grün und vital bleibenden Triebe wurden den Winter über gegen Skorbut und besonders im Frühjahr als solche oder dem Salat beigemischt gegessen. Man hat ihn auch als Heilpflanze gegen Harnwegsentzündungen probiert, wahrscheinlich ohne nennenswerten Erfolg. Die dick kugelförmige Frucht der Art mag im Volksaberglauben ein ausreichendes Kennzeichen für die Verwendbarkeit der Art als Heilmittel bei solchen Leiden gewesen sein.
|
|
|
Se puede notar la forma en que la verónica acuática se encuentra adaptada a las condiciones húmedas en su tallo grueso y sus hojas sueltas. Las flores, sin embargo, revelan que es una verónica: la corola tiene 4 lóbulos, es de un matiz azul liláceo, y tiene solo dos estambres. Bajo la luz del sol, la flor se desparrama para tentar a las abejas y a las moscas de las flores, pero en climas húmedos solo se encuentra mitad abierta y aparentemente se autopoliniza. La verónica acuática también se propaga en forma asexual: los brotes laterales que se han desarrollado desde la base se rompen y flotan lejos durante el período de crecimiento, o a más tardar cuando el tallo principal muere. Se estima que la especie llegó hace mucho tiempo al continente, y que es posible que haya crecido en el sur de Finlandia antes de que se poblara. Hoy en día, al menos la actividad humana es importante para el éxito de la planta: si se la protegiera completamente, con el tiempo su hábitat crecería excesivamente y la verónica acuática desaparecería. Por otra parte, las personas también han utilizado a la verónica acuática: las primeras partes verdes vigorosas se comían para protegerse del escorbuto durante el invierno, y especialmente en primavera. Se ha utilizado como medicina contra las infecciones urinarias, probablemente sin ningún éxito significativo. El fruto oval de la especie probablemente ha sido una señal suficiente, en épocas más supersticiosas, de que la planta sería útil de esta forma.
|
|
|
Det kan ses på den tykke stilk og løse blade at Tykbladet Ærenpris har specialiseret sig til våde forhold. Blomsterne afslører dog at det er en ærenpris: blomsterkronen har 4-fliger, der er et skær af blålilla, og den har kun 2 støvdragere. I solskin spreder blomsten sig fald ud for at tiltrække bier og blomsterfluer, men i fugtigt vejr er den kun halv åben og ser ud til at selvbestøve. Tykbladet Ærenpris forplanter sig også aseksuelt: sideskud som er vokset fra basen brækker af og flyder væk gennem vækstsæsonen eller i det mindste når hovedstilken dør. Arten bliver anslået til at være en ældgammel ankommen på fastlandet og det er muligt at den voksede i Sydfinland før mennesker ankom. I dag er i det mindste menneskelig aktivitet vigtig for plantens succes: hvis den blev fuldstændig beskyttet ville dens vækststeder med tiden blive overgroede og Tykbladet Ærenpris ville forsvinde. På den anden side har mennesker også brugt Tykbladet Ærenpris: de første kraftige grønne dele blev spist for at beskytte imod skørbug gennem vintermånederne og især om foråret. Den er blevet brugt som medicin imod urinvejsinfektioner, sandsynligvis uden nogen betydelig succes. Artens ovale frugt har måske nok mere været et tegn i mere overtroiske tider om at planten kunne være til nytte på den måde.
|
|
|
Märkiin olosuhteisiin erikoistuminen näkyy ojatädykkeen turpeasta varresta ja möyheistä lehdistä. Kukat paljastavat sen kuitenkin tädykkeeksi: teriön liuskoja on neljä, väritys on lilansininen ja heteitä on vain kaksi. Auringonpaisteella kukka levittäytyy litteäksi houkuttelemaan mehiläisiä ja kukkakärpäsiä, mutta kostealla säällä se on vain puoliksi auki ja ilmeisesti itsepölyttyy. Ojatädyke lisääntyy myös suvuttomasti: tyvelle kehittyvät sivuversot irtoavat ja kelluvat omille teilleen kasvukauden aikana tai viimeistään pääverson kuollessa. Laji on arveltu mantereella muinaistulokkaaksi, mutta on mahdollisuuksien rajoissa, että se olisi elellyt jossain Uudellamaalla ennen ihmistäkin. Ainakin nykyisin ihmistoiminta on kasvin menestymiselle tärkeää: täysin rauhoitettuina sen mielikasvupaikat kasvavat ennen pitkää umpeen ja ojatädyke häviää. Toisaalta, on ihminen hyödyntänytkin ojatädykettä: verson etummaisia, vihreinä ja elinvoimaisina säilyviä osia on syöty keripukkia vastaan pitkin talvea ja etenkin keväällä sellaisenaan tai sekoitettuna salaattiin. Sitä on kokeiltu rohdoksikin virtsateiden tulehduksiin, luultavasti ilman mainittavaa menestystä. Lajin pullean pallomainen hedelmä lienee ollut taikauskoisen kansan keskuudessa riittävä ennusmerkki lajin käyttökelpoisuudesta näiden vaivojen rohdoksi.
|
|
|
Att bäckveronikan trivs i en våt miljö syns på den svullna stjälken och de köttiga bladen. Blommorna avslöjar ändå att det handlar om en veronika: kronan har fyra flikar, den är blålila till färgen och har bara två ståndare. Vid solsken breder blomman ut sig så att den lockar till sig bin och blomflugor, men i fuktigare väder är den bara halvöppen och pollinerar uppenbarligen sig själv. Bäckveronikan förökar sig också asexuellt: sidoskotten som utvecklas vid basen lossnar och flyter iväg under växtsäsongen eller senast då huvudskottet dör. Man tänker sig att arten är en forntida inkomling på inlandet, men det är i princip möjligt att den levt någonstans i Nyland också innan människan kom hit. Åtminstone idag är människans verksamhet central för arten: dess favoritplatser växer lätt igen om inga ingrepp sker, och bäckveronikan försvinner. Å andra sidan har människan dragit nytta av arten: de första delarna av skottet håller sig gröna och livskraftiga länge, och har använts mot skörbjugg under vintern och särskilt på våren, som sådana eller i sallader. Man har också prövat den i dekokter mot urinvägsinfektion, troligtvis utan framgång. Det är antagligen artens klotformade frukt som har föranlett idéerna om att den kunde användas mot sådana besvär.
|
