|
|
Unge hvitkinngjess har grå striper på de svarte delene av fjærdrakten, og de brune markeringene nær spissen av rygg- og vingefjærene kan finnes også etter fjærskiftet, slik at de svarte delene av fjærdrakten er brune også den andre sommeren.
|
|
|
Barnacle Geese have ash grey backs and greyish white underbellies. They resemble Canada Geese, but have white foreheads, and the black colouring on their necks extends down to their breasts and a clear boundary with their pale bellies, whereas this boundary is on the lower necks of Canada Geese. Barnacle Geese also lack the typical brown body colouring of Canada Geese. Young Barnacle Geese have grey streaks on the black parts of their plumage, and brown markings near the tips of their back and wing feathers may persist even after moulting, so the black parts of their plumage remain brownish even into their second summer. Barnacle Geese have black beaks and legs, and brown irises.
|
|
|
La bernache nonnette présente un dos cendré et son bas-ventre est blanc-grisâtre. Elle ressemble à la bernache du Canada, mais son front est blanc, le motif noir de son cou descend jusqu’au poitrail et présente une limite nette avec son ventre clair, tandis que cette limite se situe en bas du cou chez la bernache du Canada. De plus, la bernache nonnette ne présente pas la coloration marron caractéristique de la bernache du Canada. Les jeunes bernaches nonnette possèdent des rayures grises sur les zones noires de leur plumage. Des marques brunes près des extrémités de leurs plumes dorsales et des ailes peuvent persister après la mue, de sorte que les zones noires de leur plumage restent brunâtres même lors de leur deuxième été. Le bec et les pattes de la bernache nonnette sont noirs, tandis que son iris est marron.
|
|
|
Die Weißwangengans ist auf der Rückenseite aschgrau und auf dem Bauch grauweiß. Die Art ähnelt der Kanadagans, die Stirn der Weißwangengans ist jedoch weiß, die Grenze zwischen der schwarzen und weißen Fläche befindet sich klar abgegrenzt auf der Brust und nicht am unteren Teil des Halses. Auch die für die Kanadagans typische braune Farbe fehlt bei der Weißwangengans. Die junge Weißwangengans ist an den schwarzen Gefiederflächen graugetönt, an den Rändern der Federn von Rücken und Flügel nahe der Federspitze befinden sich braune Bänder, die auch nach der teilweisen Herbstmauser noch erhalten bleiben. Die schwarzen Teile sind bei den Jungvögeln auch noch im folgenden Sommer bräunlich. Der Schnabel und die Läufe der Weißwangengans sind schwarz, die Regenbogenhaut des Auges ist braun.
|
|
|
La barnacla cariblanca tiene el dorso de color gris ceniza y es de color blanco grisáceo en la zona ventral. Se parece al ganso de Canadá, pero tiene la frente blanca, y el color negro de su cuello se extiende hacia abajo hasta su pecho y una demarcación clara con su pálido abdomen, mientras que esta demarcación se encuentra en la parte inferior del cuello del ganso de Canadá. La barnacla cariblanca también carece del color marrón en el cuerpo típico del ganso de Canadá. Las aves jóvenes de la barnacla cariblanca tienen rayas grises en las partes negras de su plumaje, y las manchas marrones cerca de la punta de sus plumas dorsales y de las alas puede persistir incluso después de la muda, de modo que las partes negras de su plumaje permanecen parduscas incluso en su segundo verano. La barnacla cariblanca tiene pico y patas negras, e iris marrón.
|
|
|
Bramgæs har askegrå ryg og grålig hvid underside. De ligner Canadagæs, men har hvid pande, og den sorte farve på deres hals rækker ned på deres bryst og har et klart skel til deres blege underside, mens skellet er lavt på halsen på Canadagæs. Bramgæs mangler også den typiske brune farve, som Canadagæs har. Unge Bramgæs har grå striber på de sorte dele af deres fjerdragt, og de brune markeringer nær spidsen af deres ryg og vingefjer kan være tilbage selv efter deres fjerskifte, så de sorte dele af deres fjerdragt forbliver brunlig selv til deres næste sommer. Bramgæs har sort næb og ben, og brune regnbuehinder.
|
|
|
Kanadanhanhea selvästi pienempi valkoposkihanhi on selkäpuolelta tuhkanharmaa ja vatsapuolelta harmaanvalkea. Laji muistuttaa kanadanhanhea, mutta valkoposkihanhen otsa on valkoinen (kuvaavampi nimi olisikin valko-otsahanhi), mustan ja valkean väriraja on rinnassa eikä kaulan alaosassa. Myös kanadanhanhelle tyypillinen ruskea väri puuttuu. Nuori valkoposkihanhi on mustilta höyhenalueiltaan harmaavivahteinen, selän ja siiven höyhenten reunuksissa lähellä höyhenten kärkeä on ruskeat poikkijuovat, jotka säilyvät osittaisen syyssulkasadon jälkeenkin. Nuorten lintujen mustat osat ovat ruskehtavia vielä seuraavana kesänäkin. Valkoposkihanhen nokka ja jalat ovat mustat, ja silmän värikalvo on ruskea.
|
|
|
Den vitkindade gåsen är askgrå på ryggen och på buken gråvit. Arten liknar kanadagåsen, men den vitkindade gåsens panna är vit, gränsen mellan vitt och svart är skarp på bröstet och inte på nedre delen av strupen. Den bruna färgen som är typisk för kanadagåsen, saknas hos den vitkindade gåsen. Den unga fågeln har en grå nyans på de svarta fjäderområdena, ryggens och vingarnas fjäderkanter nära spetsen har bruna tvärränder som blir kvar också efter den första partiella höstruggningen. Den vitkindade gåsens näbb och fötter är svarta, färgen på ögats iris är brun.
|
