|
|
La visuale mostra la costellazione di Carina e della Vela. Le scure ed evanescenti nubi della via Lattea occupano il cielo in diagonale dall'angolo sinistro all'angolo destro dell'immagine. La stella arancione e brillante in alto a sinistra è chiamata Suhail, nella costellazione della Vela, mentre la stella simile nella parte centrale è Avior, nella costellazione di Carina.
|
|
|
 ESO-Fotobotschafter Babak Tafreshi hat ein außergewöhnliches Bild des Himmels über dem Paranal-Observatorium der ESO mit einem ganzen Strauß von Deep-Sky Objekten aufgenommen. Der auffälligste von ihnen ist der Carinanebel, intensiv rot leuchtend in der Mitte des Bildes. Der Carinanebel befindet sich in einer Entfernung von ungefähr 7500 Lichtjahren von der Erde im Sternbild Carina (der Schiffskiel). Diese Wolke aus leuchtendem Gas und Staub ist der hellste Nebel am Himmel und enthält einige der hellsten und massereichsten Sterne, die in der Milchstraße bekannt sind, so wie beispielsweise Eta Carinae. Der Carinanebel ist ein idealer Prüfstand für Astronomen, um die Rätsel von Geburt und Tod massereicher Sterne zu entschlüsseln. Für einige neuere Bildes des Carinanebels siehe eso1208, eso1145 und eso1031. Unter dem Carinanebel ist der offene Sternhaufen NGC 3531 sichtbar. Dieser Haufen junger Sterne sieht durch das Okular eines Teleskops wie eine Handvoll Silbermünzen aus, die am Grund eines Wunschbrunnens glitzern, und wird deshalb im englischen Sparachraum auch „Wishing well cluster“ genannt. Weiter rechts finden wir den Lambda Centauri-Nebel (IC 2944), eine Wolke aus leuchtendem Wasserstoff und neugeborenen Sternen, die manchmal auch als „Nebel des laufenden Huhns“ bezeichnet wird, abgeleitet von dem vogelartigen Aussehen in seiner hellsten Region (siehe eso1135). Über diesem Nebel etwas linkerhand finden wir die südlichen Plejaden (IC 2632), einen offenen Sternhaufen, der ähnlich wie sein nördlicher Namensvetter aussieht. Im Vordergrund können wir drei der vier Hilfsteleskope (Auxiliarty Telescopes, kurz ATs) des Very Large Telescopes Interferometers (VLTI) erkennen. Über das VLTI können die Hilfsteleskope – oder die 8,2-Meter-Hauptteleskope – gemeinsam wie ein riesiges Teleskop benutzt werden und feinere Details sehen, als es nur mit individuellen Einzelteleskopen möglich wäre. Das VLTI wurde mit
|
|
|
El fotógrafo embajador de ESO, Babak Tafreshi, ha capado una imagen impactante del cielo sobre el Observatorio Paranal de ESO, cargado de un tesoro de objetos del cielo profundo. El más obvio de todos es la Nebulosa Carina, brillando intensamente roja en el centro de la imagen. La Nebulosa Carina se encuentra en la constelación de Carina (La Quilla), a unos 7.500 años luz de la Tierra. Esta incandescente nube de gas y polvo es la nebulosa más brillante del cielo y contiene algunas de las estrellas más luminosas y masivas que se conocen en la Vía Láctea, como Eta Carinae. La Nebulosa Carina es un perfecto banco de pruebas para los astrónomos que quieren revelar los misterios del violento nacimiento y muerte de las estrellas masivas. Para ver algunas imágenes recientes de ESO de la hermosa Nebulosa Carina, pueden visitar eso1208, eso1145, y eso1031. Bajo la Nebulosa Carina vemos el Cúmulo de La Fuente de los Deseos (Wishing Well Cluster), NGC 3532. Este cúmulo abierto de estrellas jóvenes recibe este nombre porque, a través del ocular de un telescopio, parece un puñado de monedas de plata brillando en el fondo de una fuente de los deseos. Más a la derecha, encontramos la Nebulosa Lambda Centauri (IC 2944), una nube de hidrógeno incandescente y estrellas recién nacidas, apodada a veces como la Nebulosa del Pollo Corredor (Running Chicken Nebula), por la forma de pollo que algunos han distinguido en esta brillante región (ver eso1135). Sobre esta nebulosa, y ligeramente a la izquierda, encontramos las Pléyades del Sur (IC 2632), un cumulo abierto de estrellas similar a su homónimo del norte, más familiar. Al fondo vemos tres los cuatro Telescopios Auxiliares del Inteferómetro VLTI (Very Large Telescope Interferometer). Utilizando el VLTI, los te
|
|
|
O Embaixador Fotográfico do ESO, Babak Tafreshi, capturou esta bela imagem do céu por cima do Observatório do Paranal do ESO, juntamente com um tesouro de objetos do céu profundo. O mais proeminente destes objetos é a Nebulosa Carina, que brilha intensamente em vermelho no meio da imagem. A Nebulosa Carina está a cerca de 7500 anos-luz de distância e situa-se na constelação de Carina. Esta nuvem de gás e poeira brilhante é a nebulosa mais brilhante do céu e contém várias das estrelas mais brilhantes e de maior massa conhecidas na Via Láctea como, por exemplo, a Eta Carinae. A Nebulosa Carina é uma amostra perfeita que os astrônomos usam para descobrir os mistérios da formação e morte violentas das estrelas de grande massa. Para algumas imagens bonitas e recentes da Nebulosa Carina obtidas pelo ESO, veja eso1208, eso1145 e eso1031. Por baixo da Nebulosa Carina, podemos observar o Aglomerado Poço dos Desejos (NGC 3532). Este aglomerado aberto de estrelas jovens obteve este nome porque, visto através de um telescópio, parece-se com um punhado de moedas prateadas a cintilar no fundo de um poço dos desejos. Mais à direita, encontramos a Nebulosa Lambda Centauri (IC 2944), uma nuvem de hidrogênio brilhante e estrelas recém nascidas, também chamada a Nebulosa da Galinha Fugitiva, devido à forma de pássaro que algumas pessoas vêem na sua região mais brilhante (ver eso1135). Por cima e ligeiramente à esquerda desta nebulosa, temos as Pleiades do Sul (IC 2632), um aglomerado estelar aberto semelhante ao seu homônimo setentrional mais familiar. Em primeiro plano, podemos ver três dos quatro Telescópios Auxiliares (ATs, sigla do inglês) do Interferômetro do Very Large Telescope (VLTI). Usando o VLTI, os ATs - ou os telescópios individuais de 8,2 metros do VLT -
|
|
|
ESO Photo Ambassadeur, Babak Tafreshi verzamelde een schat aan ver weg gelegen objecten in deze opname van de hemel boven ESO's Paranal observatorium. In het midden van het beeld is de Carinanevel met zijn intens rode gloed wel het meest opvallend. Deze nevel ligt in het sterrenbeeld Carina (Kiel), op ongeveer 7500 lichtjaar van de aarde. De wolk van gloeiend gas en stof is de helderste nevel aan de hemel en bevat een aantal van de helderste en meest zware sterren die er in de Melkweg aanwezig zijn, zoals Eta Carinae. De Carinanevel is voor astronomen een perfect gebied om de geheimen van de gewelddadige geboorte en dood van massieve sterren te bestuderen. Kijk voor een aantal mooie recente ESO-beelden van de Carinanevel eens naar eso1208, eso1145 en eso1031. Onder de Carinanevel, zien we wat ook wel het "Wensput Cluster" wordt genoemd. (Whising well cluster NGC 3532). Dit open cluster van jonge sterren heet zo omdat het, gezien door het oculair van een telescoop lijkt op een handvol twinkelende zilveren munten op de bodem van een wensput. Verder naar rechts vinden we de Lambda Centauri Nevel (IC 2944), een wolk van gloeiend waterstofgas en pasgeboren sterren die soms ook wel de "Rennende-Kipnevel" genoemd wordt, omdat sommigen in het helderste deel van de nevel een vogelvorm herkennen. (zie eso1135). Boven deze nevel en iets naar links tot slot, de Zuidelijke Pleiaden (IC 2632), een open cluster van sterren dat vergelijkbaar is met zijn bekende noordelijke naamgenoot. Op de voorgrond zien we drie van de vier hulptelescopen (ATs) van de Very Large Telescope Interferometer (VLTI). Met behulp van de VLTI, kunnen de de ATs - de VLT's 8,2-meter telescopen - samen worden gebruikt als één enkele gigantische telescoop, die fijnere details ziet dan mogelijk zou zijn met de individuele telescopen. De VLTI is gebruikt voor een breed scala aan onderzoeken. Waaronder de studie van protoplanetaire schijven rond jonge stellaire objecten en van actieve sterrenstelsels, een van de meest energierijke en mysterieuze fenomenen in het heelal
|
|
|
 Në këtë pamje të mrekullueshme, të paparë ndonjëherë, ndodhet gjahtari i madh i Orionit mbi VLT-në e ESO-s. Meqë VLT është në hemisferën e jugut, Orioni duket i varur me kokë poshtë, në drejtim të shkretëtirës kiliane Atacama. Atë natë, të 4 njësitë gjigande të teleskopëve të VLT-së prej 8.2 metrash ishin të kthyer për nga qielli për të ndihmuar astronomët në kërkimet e tyre për të kuptuar Universin. Fasha e Rrugës së Qumështit, kryqëzohet nga rrugicat plot kontrast të pluhurit të errët. Ajo shtrihet mbi Njësinë e Teleskopit 3 (Melipal) të VLT-së, me yllin e ndritshëm Kapela, i cili vezullon pikërisht sipër teleskopit. Lart dhe në të majtë, brezi dhe shpata e Orionit, të cilat ndodhen në Mjegullnajën e Orionit. Ato shtrihen midis yllit blu Rigel dhe atij portokalli Betelgjëzës. Mjegullnaja e kuqe, Rozetë duket në pjesën e mesit të Rrugës së Qumështit, ndërkohë që Siriusi, ylli më i ndritshëm në qiellin e natës, ndodhet mbi skenë. Fasha e kuqe që ndodhet pikërisht mbi Njësinë e Teleskopit 2 (Kueyen) të VLT-së, është Mjegullnaja e Kalifornisë, ndërsa më majtas dhe pak më sipër ndodhet grumbullimi yjor blu, i mrekullueshëm i Plejadeve.
|
|
|
 ESO fylder 50 i år og for at fejre dette vigtige jubilæum, vil vi give dig et indblik i vores historie. En gang om måneden i løbet af 2012 vil et særligt før-og-nu ugens billede vise, hvordan tingene har ændret sig i løbet af årtierne på La Silla- og Paranal-observatorierne, ESOs kontorer i Santiago de Chile og i hovedkvarteret i Garching ved München, Tyskland. På denne måneds fotografier, taget på ESOs Paranal-observatorium i Atacama-ørkenen, sammenlignes en travl byggeplads, som den så ud i november 1999, med slutresultatet i dag: observatoriets beboelsesbygning, der er kendt som Paranal Residencia. Forstil dig ændringerne fra dengang til nu: larmen fra hamre og bor og støjen af traktorer og kraner er forsvundet til fordel for en fredfyldt bygning i ørkenen, der er i harmoni med sine omgivelser. Bygget med naturlige materialer og farver og placeret i en eksisterende lavning i jorden, får det færdige byggeri til at gå i ét med landskabet. Residencia er bygget som et fristed for astronomer og andre ansatte, der arbejder i et de hårdest tænkelige landskaber, hvor ekstrem tørhed, intens ultraviolet stråling fra Solen, stærke vinde og stor højde er en del af hverdagen. Entreprenørerne, der byggede Residencia og som også arbejdede under disse barske forhold, skabte en højt værdsat oase i ørkenen, hvor observatoriets personale kan gå i ly for de tørre omgivelser. Den færdige bygning er en hyldest til alt deres hårde arbejde. Den prisbelønnede bygning, Residencia, har over 100 værelser samt en række fællesrum, herunder en kantine, lounge, svømmebassin, fitnesscenter og bibliotek. Der er en spektakulær udsigt fra den venstre facade ud over ørkenen i retning mod Stillehavet og solnedgangen. En anden ting kan ses på begge fotografier: bag Residencia, 2600 meter over havniveau på toppen af Cerro Paranal står ESOs Very Large Telescope (VLT). Det er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til synligt lys og det er grunden til, at Residencia og alle de, der er indenfor dens mure, overhovedet er der. Links |
|
|
Á þessu ári fagnar ESO fimmtíu ára afmæli sínu. Til að fagna því sýnum við ykkur svipmyndir af sögu okkar. Einu sinni í mánuði árið 2012 verður mynd vikunnar tileinkuð sérstökum „þá og nú“ samanburði sem sýnir hvernig hlutirnir hafa breyst undanfarna áratugi í La Silla og Paranal stjörnustöðvunum, skrifstofum ESO í Santiago í Chile og höfuðstöðvunum í Garching bei München í Þýskalandi. Á myndum þessa mánaðar, sem teknar voru í Paranal stjörnustöð ESO í Atacamaeyðimörkinni í Chile, sést samanburður á byggingarsvæði í nóvember árið 1999 við daginn í dag: Gistiaðstöðu stjörnustöðvarinnar sem kallast Paranal Residencia. Hugsaðu þér breytinguna þá og nú: Glymjandi hamrar og borvélar og hávaði í dráttarvélum og krönum hafa horfið á braut og í staðinn risin friðsæl eyðimerkurbygging sem setur svip á umhverfi sitt. Byggingin er gerð úr náttúrulegum efnum og litum og smíðuð inn í lægði í eyðimörkinni sem tryggir að hún fellur vel inn í umhverfið. Residencia var byggt sem griðarstaður fyrir stjörnufræðinga og annað starfsfólk í einu harðneskjulegasta umhverfi sem hægt er að ímynda sér, þar sem þurrt loft, sterk útfjólublá geislun frá sólinni, sterkir vindar og mikil hæð eru hluti af daglegu lífi. Verktakarnir sem reistu Residencia og unnu við þessar erfiðu aðstæður, hafa skapað notalega vin í skraufþurri eyðimörkinni fyrir starfsfólk stjörnustöðvarinnar en fullkláruð ber byggingin fagurt vitni um vinnu þeirra. Í Residencia eru meira en 100 herbergi auk mötuneytis, setustofu, sundlaugar, líka
|
|
|
 Nieziemskie piÄ™kno chilijskiej pustyni Atakama, domu Bardzo Dużego Teleskopu (VLT), rozciÄ…ga siÄ™ po horyzont zaprezentowanej panoramy. Na górze Cerro Paranal, najwyższym szczycie w centrum zdjÄ™cia, znajdujÄ… siÄ™ cztery wielkie Teleskopy GÅ‚ówne VLT, z których każdy ma zwierciadÅ‚o o Å›rednicy 8,2 metra. Na szczycie po lewej od Cerro Paranal widać teleskop VISTA do przeglÄ…dów nieba. Ten 4,1-metrowy instrument przeszukuje niebo, aby znaleźć interesujÄ…ce cele dla VLT oraz dla innych teleskopów na Ziemi i w kosmosie, które zbadajÄ… je bardziej szczegóÅ‚owo. Rejon ten oferuje jedne z najlepszych warunków do obserwowania nocnego nieba, znalezionych na naszej planecie. Po prawej stronie tej 360-stopniowej panoramy, nad Oceanem Spokojnym zachodzi SÅ‚oÅ„ce, rzucajÄ…c dÅ‚ugie cienie wzdÅ‚uż górzystego krajobrazu. Po lewej na niebie Å›wieci Księżyc. Wkrótce rozpocznÄ… siÄ™ nocne obserwacje. Ta cudowna panorama zostaÅ‚a wykonana przez Serge'a Bruniera, Fotograficznego Ambasadora ESO. Jest jednym z wielu inspirujÄ…cych obrazów, które ukazujÄ… obserwatoria ESO, ich piÄ™kne okolice i niebo nad nimi. Linki
|
