|
|
La primera aleta dorsal tiene seis rayos espinosos y es mucho más alta que la segunda dorsal, que tiene rayos blandos. Los rayos espinosos de la primera dorsal pueden sobresalir más allá de la membrana de la aleta, que se une a la de la segunda dorsal.
|
|
|
Appearance: Stockier-bodied than the sand, common and two-spotted gobies with a blunter snout, also slightly larger in size. Distinguished from the round goby, a fairly new arrival in Finnish waters, which grows much bigger, is more stout-bodied and has a more rounded snout. Like most other gobies, the black goby has fused pelvic fins. The first dorsal fin has six spiny rays and is much higher than the second dorsal, which has soft rays. Spiny rays of first dorsal may protrude beyond fin membrane, which is joined to that of second dorsal. Second dorsal fin much longer than distance between its posterior edge and caudal fin. In other Finnish gobies the reverse is true, the exception being the round goby, which has an even longer second dorsal.
|
|
|
Aspect : Présente un corps plus trapu que le gobie des sables, le gobie tacheté et le gobie nageur à deux points, ainsi qu’un museau plus arrondi. Il est également légèrement plus gros. Il se distingue du gobie à taches noires, présent depuis peu dans les eaux finlandaises, espèce qui devient beaucoup plus grosse, est plus trapue et dont le museau est plus arrondi. Comme la plupart des autres gobies, le gobie noir possède des nageoires pelviennes soudées. La première nageoire dorsale possède six rayons épineux et elle est beaucoup plus grande que la seconde, qui présente des rayons mous. Les rayons épineux de la première dorsale peuvent dépasser la membrane de la nageoire qui rejoint celle de la seconde dorsale. Seconde nageoire dorsale beaucoup plus longue que la distance entre son bord postérieur et la nageoire caudale. Chez les autres gobies finlandais, c’est le contraire qui est vrai, à l’exception du gobie à taches noires, qui possède une seconde nageoire dorsale encore plus longue.
|
|
|
Aussehen: Die Schwarzgrundel hat einen gedrungeneren Körper und eine stumpfere Schnauze als Sand-, Strand- und Schwimmgrundel und ist etwas großwüchsiger als diese. Andererseits ist die eingeschleppte Schwarzmundgrundel deutlich großwüchsiger als die Schwarzgrundel und hat einen noch gedrungeneren Körper und eine stumpfere Schnauze. Bei der Schwarzgrundel sind wie bei den meisten Grundeln die Bauchflossen miteinander verwachsen. In der ersten Rückenflosse befinden sich sechs Stachelstrahlen und sie ist deutlich höher als die zweite, weichstrahlige Rückenflosse. Die Stachelstrahlen können deutlich aus der Flossenhaut herausragen. Zwischen der ersten und zweiten Rückenflosse sind die Flossenhäute verwachsen. Die hintere Rückenflosse ist lang, länger als der sich zwischen ihr und der Schwanzflosse befindliche Schwanzstiel. Bei den anderen finnischen Grundelarten ist der Schwanzstiel länger als der hintere Teil der Rückenflosse, außer bei der eingeschleppten Schwarzmundgrundel, deren Rückenflosse noch länger als die Rückenflosse selbst der Schwarzgrundel ist.
|
|
|
Udseende: Kraftigere krop end Sand og Lerkutling, en stumpere snude og lidt større. Adskiller sig fra Sortmundet Kutling, som er ret ny i finsk farvand og bliver meget større, har en kraftigere krop og en mere rundet snude. Som fleste andre kutlinge har Sortkutlingen sammenvoksede bugfinner. Den forreste rygfinne har seks piggede stråler og er meget højere end den anden rygfinne, som har bløde stråler. De piggede stråler på forreste finne kan stikke ud fra finnehinden, mens den er sammen på den næste rygfinne. Næste finne er meget længere end afstanden mellem dens bagkant og halefinnen. Hos andre finske kutlinge er det omvendte tilfældet, undtagelsen er Sortmundet Kutling, som har en endnu længere næste rygfinne
|
|
|
Ulkonäkö: Mustatokko on hieta-, lieju- ja seitsenruototokkoa tanakkaruumiisempi ja tylppäkuonoisempi ja kasvaa näitä hieman kookkaammaksi. Toisaalta tulokaslaji mustakitatokko kasvaa mustatokkoa huomattavasti kookkaammaksi ja on sitä tanakkaruumiisempi ja tylppäkuonoisempi. Mustatokolla on useimpien muiden tokkojen tapaan yhteen kasvaneet vatsaevät. Etummaisessa selkäevässä on kuusi piikkiruotoa ja se on selvästi toista, pehmeäruotoista selkäevää korkeampi. Piikkiruodot saattavat ulottua selvästi eväkalvoa korkeammalle. Etummaisen ja takimmaisen selkäevän eväkalvot ovat kiinni toisissaan. Taaempi selkäevä on pitkä, pitempi kuin sen ja pyrstöevän väliin jäävä pyrstönvarsi. Muilla tokkolajeillamme pyrstönvarsi on selkäevän taaempaa osaa pidempi, paitsi tulokaslaji mustakitatokolla, jonka selkäevä on vielä mustatokonkin selkäevää pidempi.
|
|
|
Beskrivelse: Mer tettbygd enn sand-, leir- og tangkutling, har en buttere snute og er litt større. Det som skiller den fra svartmunnet kutling, en temmelig ny fisk i finsk farvann, er at svartmunnet kutling blir mye større, er mer tettbygd og har en mer avrundet snute. I likhet med de fleste andre kutlinger har svartkutling sammenvokste bukfinner. Første ryggfinne har seks piggstråler og er mye høyere enn andre ryggfinne, som har bløtstråler. Piggstrålene på første ryggfinne kan stikke lenger ut enn finnemembranen, som går sammen med andre ryggfinne helt ved roten. Andre ryggfinne er mye lengre enn avstanden mellom bakkanten av finnen og halefinnen. Hos andre finske kutlinger er det omvendt, med unntak av svartmunnet kutling, som har en enda lengre andre ryggfinne.
|
|
|
Utseende: Jämfört med sandstubben, lerstubben och den sjustråliga smörbulten är den svarta smörbulten kraftigare och mer trubbnosig, och dessutom blir den något större. Däremot kan den svartmunnade smörbulten, en nykomling hos oss, bli betydligt större än den svarta smörbulten, och dessutom är den kraftigare och mer trobbnosig. Liksom de flesta övriga smörbultar har den svarta smörbulten sammanvuxna bukfenor. Den främre ryggfenan har sex fenstrålar, och den är klart högre än den bakre, mjuka ryggfenan. Fenstrålarna kan sträcka sig klart högre än fenhinnan. Den främre och bakre ryggfenans fenhinnor är fästa vid varandra. Den bakre ryggfenan är lång – längre än stjärtskaftet, d.v.s. avståndet mellan fenans bakre kant och stjärtfenan. Hos våra andra smörbultar är stjärtskaftet längre än den bakre ryggfenan, utom hos den svartmunnade smörbulten, vars ryggfena är ännu längre än den svarta smörbultens.
|
