|
|
Mäkivirvilä on itse vaatimattomuus: varret ovat ohuet, lehdykät kapeat ja kukat pienet. Lajin alkukotina pidetään Välimeren maita ja Länsi-Aasiaa. Tältä ydinalueeltaan se on levinnyt ilmeisesti jo hyvin varhain ympäri Aasiaa ja Eurooppaa.
|
|
|
Smooth tare is one of the most delicate plants in its genus. It is quite common, especially in the Åland Islands, south-western Finland’s archipelago and the south of the country, but this delicate climbing plant often goes unnoticed among grass and hedgerows and other vegetation. Smooth tare is modesty itself: its stems are thin, its leaflets are narrow and its flowers are small. It is regarded as a native of the Mediterranean region and western Asia, and from this area it spread very early on around Asia and Europe. In Finland it is often regarded as a native, meaning that it has been a part of our nature for so long that there is no longer any way of knowing when it first arrived. In any case the species has spread to Finnish shores also among ballast soil on sailing boats and with other maritime traffic, and also during the last war with German soldiers. Smooth tare has also travelled with people to Australia.
|
|
|
La vesce à quatre graines est l’une des plantes les plus délicates de son genre. Elle est particulièrement commune, surtout dans les îles Åland, dans l’archipel du sud-ouest de la Finlande et au sud du pays, mais cette délicate plante grimpante passe souvent inaperçue dans l’herbe, dans les haies et parmi la végétation environnante. La vesce à quatre graines est la modestie personnifiée : ses tiges sont fines, ses folioles étroites et ses fleurs petites. Elle est considérée comme originaire de la région méditerranéenne et de l’Asie occidentale, d’où elle s’est disséminée il y a longtemps ailleurs en Asie et en Europe. En Finlande, elle est souvent considérée comme une plante indigène, ce qui signifie qu’elle est présente dans notre nature depuis si longtemps qu’il n’est plus possible de savoir quand elle est arrivée. Quoi qu’il en soit, l’espèce s’est également répandue sur le littoral finlandais dans le sol de ballast des bateaux et en suivant le trafic maritime, mais également avec les soldats allemands lors de la dernière guerre. La vesce à quatre graines a également voyagé avec l’homme jusqu’en Australie.
|
|
|
Die Viersamige Wicke ist eine der zarteren Pflanzen ihrer Gattung. Sie ist besonders auf Åland, in den Schären Südwestfinnlands und in Südfinnland recht weit verbreitet, bleibt jedoch als zarte, kletternde Pflanze im Gras oder Gesträuch inmitten der übrigen Vegetation leicht unbemerkt. Die Viersamige Wicke ist die Bescheidenheit in Person: Die Stängel sind dünn, die Fiederblättchen schmal und die Blüten klein. Als ursprüngliche Heimat der Art nimmt man die Mittelmeerländer und Westasien an. Aus diesem Kerngebiet hat sie sich offensichtlich schon sehr früh in ganz Asien und Europa ausgebreitet. In Finnland wird sie oft für indigen gehalten, anders ausgedrückt gehört sie schon so lange zum finnischen Pflanzenbestand, dass ihre ursprüngliche Ankunftszeit und -art nicht mehr festzustellen sind. Auf alle Fälle hat sich die Art auch mit der Ballasterde für die Segelschiffe und über anderen Schiffsverkehr sowie während der letzten Kriege mit den deutschen Truppen an die finnische Küste ausgebreitet. Mit dem Menschen zusammen hat sich die Viersamige Wicke bis nach Australien verbreitet.
|
|
|
La garrobilla es una de las plantas más delicadas de su género. Es bastante común, especialmente en las Islas Åland, al suroeste del archipiélago de Finlandia y en el sur del país, pero esta delicada planta trepadora a menudo pasa desapercibida entre el pasto y los setos y otra vegetación. La garrobilla es modesta: sus tallos son delgados, sus folíolos son angostos y sus flores son pequeñas. Se considera autóctona de la región mediterránea y el oeste de Asia, y desde esta zona se propagó mucho antes alrededor de Asia y Europa. En Finlandia a menudo se considera como autóctona, lo que significa que ha formado parte de nuestra naturaleza durante tanto tiempo que ya no hay modo de saber cuando llegó. En algún caso la especie se ha propagado a las costas finlandesas también entre el balasto en los barcos de vela y con otro tráfico marítimo, también durante la última guerra con los soldados alemanes. La garrobilla también ha viajado con las personas a Australia.
|
|
|
Tadder-Vikke er en af de sarteste planter i sin slægt. Den er ret almindelig, især på Åland, sydvestlige Finlands øgruppe og sydpå i landet, men denne sarte klatrende plante går ofte ubemærket hen blandt græs og levende hegn og anden vegetation. Tadder-Vikke er beskedenheden selv: dens stilke er tynde, dens småblade er smalle og dens blomstre er små. Den bliver regnet som oprindelig fra Middelhavsområdet og vestlige Asien, og fra dette område har den meget tidligt spredt sig omkring i Asien og Europa. Den bliver ofte regnet som oprindelig i Finland, i den betydning at den har været en del af vores natur så længe at der ikke længere er nogen mulighed for at vide, hvornår den først kom. I hvert fald har arten også spredt sig til Finske kyster med ballastjord på sejlskibe og anden søgående trafik, og også under den sidste krig med tyske soldater. Tadder-Vikke har også rejst til Australien med mennesker.
|
|
|
Sparvvicker är en av sitt släktes spädaste växter. Den är rätt vanlig särskilt på Åland, i skärgården i sydväst och i Södra Finland, men den klena växten som klättrar upp längs gräs eller buskar kan vara svår att lägga märke till bland den övriga växtligheten. Sparvvicker är oansenligheten själv: stjälkarna är tunna, småbladen smala och blommorna små. Man anser att växten hör hemma i medelhavsländerna och västra Asien. Därifrån har den sedan spritt sig till andra områden i Asien och Europa i ett mycket tidigt skede. Man betraktar arten som ganska ursprunglig i Finland, eller med andra ord har den hört till vår flora så länge att man inte kan avgöra när och hur den kommit till oss. I varje fall har den även kommit till våra stränder i segelfartygens ballastjord och med andra typer av båttrafik, samt med de tyska trupperna under det senaste kriget. Sparvvicker har följt med människan så långt som till Australien.
|
