ilt – Traduction – Dictionnaire Keybot

TTN Translation Network TTN TTN

Login Deutsch English

Help

Langues sources	Langues cibles

Keybot 4 Résultats www.luontoportti.com

Heltling, Coregonus alb...

Montrer texte Montrer source en cache Montrer URL avec texte source	Tåler ikke godt brakvand, og i havet er den begrænset til den østlige Finske Bugt, og den nordligste del af Botniske Bugt. Heltling går i stimer på åbent vand, foretrækker dybt, klart vand. Kan tåle mere eutrofisk vand, forudsat at indholdet af ilt er godt.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution and habitat: Originally a fish of the large lakes of SE Finland, vendace have been transplanted for purposes of commercial exploitation throughout Finland with the exception of northernmost Lapland, although populations have been established in lake Inarinjärvi and the river Paatsjoki. Does not tolerate brackish water well and in the sea is restricted to the eastern Gulf of Finland and the northernmost Gulf of Botnia. Vendace move in shoals in open water, preferring deep, clear water. Can tolerate more eutrophic waters provided oxygen levels are good.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution et biotope : Initialement poisson des grands lacs du sud-est de la Finlande, le corégone blanc a été transféré à des fins d’exploitation commerciale partout en Finlande à l’exception de l’extrême nord de la Laponie, même si des populations se sont établies dans le lac Inarinjärvi et la rivière Paatsjoki. Espèce ne tolérant pas bien les eaux saumâtres, dont la présence en mer se limite à l’est du golfe de Finlande et à l’extrême nord du golfe de Botnie. Au large, le corégone blanc se déplace en bancs et il privilégie les eaux profondes et claires. Il peut tolérer des eaux plus eutrophiques à condition que les niveaux d’oxygène soient corrects.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Verbreitung und Lebensumfeld: Die Kleine Maräne ist ursprünglich eine Art aus Seenfinnland, die man als begehrten Wirtschaftsfisch jedoch überall in Finnland bis auf den größten Teil Nordlapplands besetzt hat. Auch dort hat man sie im Inarinjärvi und im Paatsjoki etablieren können. Brackwasser verträgt die Kleine Maräne jedoch nicht sehr gut, weswegen es sie in den finnischen Meeresgebieten nur im Ostteil des Finnischen Meerbusens und zahlreicher im Bottnischen Meerbusen gibt, wo man sie auf Finnisch „Maiva“ nennt. Die Kleine Maräne ist ein typischer Freiwasserschwarmfisch, der besonders große, klare und tiefe, eher karge Gewässer bevorzugt. Bräunlichere und nährstoffreichere Gewässer verträgt sie jedoch, wenn nur der Sauerstoffgehalt gut bleibt.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribución y hábitat: Originario de los grandes lagos del sureste de Finlandia, el corégono blanco se ha transplantado con fines de explotación comercial por toda Finlandia a excepción del extremo norte de Laponia, aunque se han establecido poblaciones en el lago Inarinjärvi y el río Paatsjoki. No tolera bien el agua salobre y en el mar está limitado al este del Golfo de Finlandia y el extremo norte del Golfo de Botnia. El corégono blanco se mueve en bancos en aguas abiertas, y prefiere el agua clara, profunda. Puede tolerar aguas más eutróficas siempre que las concentraciones de oxígeno sean buenas.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredelse og biologi: Lagesild er opprinnelig en fisk som holder til i de store innsjøene i Sørøst-Finland, men er senere blitt satt ut med tanke på kommersielt fiske over stort sett hele Finland. Unntaket er de nordligste delene av Lappland, selv om det finnes bestander i innsjøen Inarinjärvi og elven Paatsjoki. Tåler brakkvann dårlig, og i havet finnes den bare i østlige deler av Finskebukta og de nordligste delene av Bottenvika. Lagesild går i stim i åpent vann, og den foretrekker dypt og klart vann. Kan tåle mer næringsrike vann, hvis det har et tilstrekkelig oksygennivå.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredning och livsmiljö: Siklöjan är ursprungligen en art som hör till Insjöfinland, men eftersom den har ekonomisk betydelse har fisken planterats ut överallt i Finland med undantag för delar av norra Lappland. I Enare träsk och Pasvik älv had den emellertid gjort sig hemmastadd. I brackvatten trivs arten inte särskilt bra, vilket innebär att den på havsområdena bara förekommer i östra Finska viken och i större antal i Bottenviken. Siklöjan rör sig gärna i stim på öppet vatten, och den trivs särskilt väl i stora, klara, djupa och rätt näringsfattiga vatten. Den tål brunare och näringsrikare vatten i någon mån, så länge de är tillräckligt syrerika.

Brasen, Abramis brama (...

Montrer texte Montrer source en cache Montrer URL avec texte source	Æder fra bunden, Brasen går i små stimer på lavt og forholdsvis grundt vand for at søge efter føde. Tilbringer vinteren på dybere vand, forudsat at indholdet af ilt er godt. Kan tåle lavere iltindhold som resultat af eutrofikation, i så fald søger den ind på lavere vand.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution et biotope : Commune dans les lacs et les fleuves lents. Le système du fleuve Oulujoki constitue la limite septentrionale de l’aire de répartition de l’espèce. Des individus isolés apparaissent parfois plus au nord. La brème commune et souvent présente dans des criques riches en éléments nutritifs, mais elle peut également se déplacer au large pour se nourrir et hiberner. Nettoyeur de fond, ce poisson se déplace en petits bancs dans des eaux peu ou moyennement profondes à la recherche de nourriture. Elle passe les hivers dans des eaux plus profondes à condition que les niveaux d’oxygène soient suffisants. Elle peut tolérer des niveaux d’oxygène inférieurs qui résultent de l’eutrophisation, auquel cas elle recherche des eaux moins profondes.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Die Brachsen bewegen sich in kleinen Schwärmen an Untiefen und auch etwas tieferen Stellen, dabei fressen sie Bodentiere und wühlen im Schlammgrund. Das Überwintern erfolgt an tiefen Stellen, sofern der Sauerstoffgehalt dort gut ist. Die Brachse verträgt in gewissem Maße auch einen durch die Eutrophierung schlechteren Sauerstoffgehalt. Dann bleibt sie im sauerstoffreicheren flachen Wasser.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribución y hábitat: Es común en lagos y ríos lentos y puede llegar al norte hasta el sistema ripario del río Oulujoki. Más al norte sólo se ha encontrado en lugares aislados. También es común en ensenadas costeras ricas en nutrientes, pero se puede alejar más al mar para alimentarse y pasar el invierno. Pez de fondo, la brema se mueve en bancos pequeños en aguas poco profundas y moderadamente poco profundas en busca de alimento. Pasa el invierno en agua más profunda siempre que las concentraciones de oxígeno sean buenas. Puede tolerar concentraciones más bajas de oxígeno como resultado de la eutroficación, en cuyo caso busca agua menos profunda.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Lahnat liikkuvat pienissä parvissa matalikoilla ja vähän syvemmälläkin pohjaeläimiä syöden ja pohjamutaa mylläten. Talvehtiminen tapahtuu syvänteissä, mikäli happitilanne niissä on hyvä. Lahna sietää jonkin verran myös rehevöitymisen aiheuttamaa huonoa happitilannetta. Tällöin se pysyy hapekkaammassa matalassa vedessä. Lahna on Hämeen maakuntakala.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredelse og biologi: Vanlig i innsjøer og sakteflytende elver så lang nord som i Oulujoki-vassdraget. Lenger nord finnes den bare på isolerte steder. Er også vanlig i næringsrike viker langs kysten, men kan bevege seg lenger ut i havet for å finne mat og overvintre. Brasme går i små stimer i grunt og halvgrunt vann for å finne mat på bunnen. Overvintrer på dypt vann hvis det har et tilstrekkelig oksygennivå. Kan tåle lavt oksygennivå hvis det er som følge av eutrofiering, og den finner i så fall grunnere vann.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Braxen rör sig i små stim på grunda vatten, men också på större djup i jakt på bottendjur som den hittar i dyiga bottnar. Övervintringen sker i fördjupningar i havsbottnen, ifall det finns tillräckligt god tillgång till syre. Braxen tål också i någon mån syrefattigt vatten som följd av övergödning, men i sådana vatten håller den sig närmare ytan, där det finns mera syre.

Almindelig Smerling, Ba...

Montrer texte Montrer source en cache Montrer URL avec texte source	Undgår brakvand på grund af dets saltindhold og findes i havet kun ved ferskvandsudmundinger og i den østligste del af Finske Bugt, tæt ved Finlands østlige grænse. Opholder sig på stenbund i godt iltet vand.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution and habitat: A freshwater species found throughout Finland as far north as the lower reaches of the river Kemijoki. Avoids brackish water because of its salinity and occurs in the sea only in freshwater estuaries and in the easternmost part of the Gulf of Finland close to Finland’s eastern border. Inhabits stony bottoms in well-oxygenated water. Uses its barbels to hunt for food, foraging under stones. Unable to tolerate oxygen deficiency in eutrophic lakes but copes with eutrophication better in rivers because of the higher oxygen levels.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution et biotope : Espèce d’eau douce répandue dans toute la Finlande jusqu’aux abords du fleuve Kemijoki. Évite les eaux saumâtres à cause de leur salinité et n’est présent en mer que dans les estuaires à eau douce, dans la partie la plus orientale du golfe de Finlande et près de la frontière orientale du pays. Vit dans les fonds rocheux d’eaux bien oxygénées. Utilise ses barbillons pour chasser de la nourriture et creuser sous les pierres. Incapable de tolérer le manque d’oxygène des lacs eutrophiques, mais s’adapte davantage à l’eutrophisation dans les rivières en raison des niveaux élevés d’oxygène.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Verbreitung und Lebensumfeld: Die Bachschmerle kommt in ganz Finnland im Süßwasser bis zur Höhe des Unterlaufes des Kemi-Flusses vor. Die Art meidet salziges Brackwasser, sodass man sie im Meeresgebiet nur an gänzlich süßwasserhaltigen Flussmündungen und im östlichsten Teil des Finnischen Meerbusens in der Nähe der russischen Grenze findet. Die Bachschmerle lebt auf steinigen Gründen in sauerstoffreichen Gewässern. Sie sucht nach Nahrung, indem sie ihre Barteln zum Tasten einsetzt, Steine wendet und herumwühlt. Sauerstoffarmut vertreibt sie aus nährstoffreicheren Seen, in denen sie die Eutrophierung wegen des höheren Sauerstoffgehalts sogar noch verträgt.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribución y hábitat: Una especie de agua dulce se encuentra en toda Finlandia y llega hasta el norte hasta los límites del río Kemijoki. Evita el agua salobre debido a su salinidad y está presente en el mar solamente en estuarios de agua dulce y en la parte más oriental del golfo de Finlandia cerca del límite del este de Finlandia. Habita en fondos pedregosos en agua bien oxigenada. Usa sus barbillas para buscar alimento, hurgando debajo de las piedras. No puede tolerar la carencia de oxígeno en lagos eutróficos pero resiste mejor la eutroficación en ríos debido a las concentraciones más altas de oxígeno.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Levinneisyys ja elinympäristö: Kivennuoliainen esiintyy koko maan makeissa vesissä Kemijoen alajuoksun korkeudelle asti. Laji välttää suolaista murtovettä, joten merialueilla sitä tapaa vain jokien täysin makeavetisillä suilla ja Suomenlahden itäisimmässä osassa itärajamme tuntumassa. Kivennuoliainen elää nimensä mukaisesti kivipohjilla hapekkaissa vesissä. Se etsii ruokaansa viiksisäikeillä tunnustellen, kiviä käännellen ja tonkien. Hapen puute ajaa sen pois rehevämmistä järvistä, mutta joissa se sietää rehevöitymistäkin paremman happitilanteen vuoksi.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredelse og biologi: En ferskvannsart som finnes over hele Finland, så langt nord som nedre deler av elven Kemijoki. Unngår brakkvann på grunn av saltinnholdet og finnes som havfisk bare i elvemunninger med ferskvann og i den østligste delen av Finskebukta, nær Finlands østlige grense. Oppholder seg på steingrunn i oksygenrikt vann. Bruker skjeggtrådene i jakten på mat under steiner. Tåler ikke oksygenfattig vann i næringsrike innsjøer, men tåler eutrofiering bedre i elver på grunn av det høye oksygennivået.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredning och livsmiljö: Grönlingen lever i sötvatten i hela landet, ända till Kemi älvs nedre flöde. Arten undviker salta brackvatten, så i havet påträffas den bara i sötvatten vid åmynningar och i Finska vikens allra östligaste delar, i omedelbara närhet av östgränsen. Grönlingen trivs på stenbotten i syrerika vatten. Den letar efter föda med hjälp av sina skäggtömmar, och kan vända på stenar och rota bland dem. Bristen på syre gör att den inte trivs i övergödda sjöar, men i åar tål den övergödning tack vare den bättre tillgången till syre.

Karusse, Carassius cara...

Montrer texte Montrer source en cache Montrer URL avec texte source	Karusse konkurrerer ikke godt med andre arter, og i blandede bestande er antallet ofte lille. Den styrke ligger i dens mulighed for at tolerere lavt iltindhold igennem vinteren. Dette gør det muligt for den at overleve i eutrofisk vand, der gentagne gange bliver tømt for ilt.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution and habitat: Crucian carp have been introduced into many waters, both intentionally and accidentally, as a bait fish. Its distribution is thus somewhat patchy. Most northerly occurrences are in Kittilä and Sodankylä in Lapland. More widespread in the nutrient-rich lakes of central and southern Finland. Also found in similarly rich bays of the Gulf of Finland and Gulf of Botnia as far north as Vaasa. Crucian carp do not compete well with other species, and in mixed fisheries its numbers are often small. Its strong point is its ability to tolerate low oxygen levels during winter. This allows it to survive in eutrophic waters repeatedly affected by oxygen depletion. It can even survive in ponds that freeze completely by burying itself in the bottom mud. It is therefore often the only species found in small nutrient-rich ponds.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribution et biotope : La carpe à la lune a été introduite dans de nombreux plans d’eau, intentionnellement et accidentellement, en tant qu’appât. Sa distribution est donc plutôt inégale. Son aire de distribution plus nordique se trouve à Kittilä et Sodankylä en Laponie. Elle est plus présente dans les lacs riches en substances nutritives de la Finlande centrale et méridionale. Également présente dans les riches baies du golfe de Finlande et du golfe de Botnie, Vaasa constituant sa limite septentrionale. La carpe à la lune n’entre pas en concurrence avec d’autres espèces, et dans les zones de pêche mixtes, son nombre est souvent limité. Son point fort est son aptitude à tolérer de faibles niveaux d’oxygène pendant l’hiver. Cela lui permet de survivre dans les eaux eutrophiques régulièrement affectées par une diminution de l’oxygène. Elle peut survivre dans les mares qui gèlent totalement en s’enterrant dans la boue de fond. C’est donc souvent la seule espèce présente dans les mares riches en substances nutritives.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Verbreitung und Lebensumfeld: Die Karausche wurde als Köderfisch absichtlich und aus Versehen in vielen Gewässern ausgesetzt und ihr Vorkommen ist stellenweise begrenzt. Die nördlichsten Vorkommen liegen in Kittilä und Sodankylä. Ein einheitlicheres Vorkommensgebiet reicht bis nach Tornio und Paltamo, aber richtig verbreitet ist die Karausche erst in den nährstoffreichen Gewässern Mittel- und Südfinnlands. Zusätzlich gibt es sie in den nährstoffreicheren Meeresbuchten im Finnischen Meerbusen und im Bottnischen Meerbusen bis zum Nordkvark. Die Karausche kann mit den anderen Arten nicht sehr gut konkurrieren und ist in Gewässern mit vielen Arten oft nur selten. Der Wettbewerbsvorteil der Karausche ist ihr Ausdauervermögen bei Sauerstoffarmut im Winter. Sie kann die Wintermonate über ohne Sauerstoff leben und kommt so in den von wiederholtem Sauerstoffmangel geplagten nährstoffreichen Gewässern zurecht. Die Karausche kann in den Bodenschlamm eingegraben auch in solchen Teichen leben, die im Winter bis zum Grund zufrieren. So ist sie oft die einzige Art kleinerer nährstoffreicher Tümpel.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Distribución y hábitat: El carpín se ha introducido en muchas aguas, tanto intencional como accidentalmente, como pez de cebo. Su distribución, por consiguiente, es un poco irregular. Las apariciones más al norte son en Kittilä y Sodankylä en Laponia. Se encuentra muy ampliamente distribuido en los lagos ricos en nutrientes del centro y sur de Finlandia. También se ha encontrado en bahías de riqueza similar del Golfo de Finlandia y el Golfo de Botnia, tan al norte como en Vaasa. El carpín no compite bien con otras especies, y en pesquerías mezcladas a menudo están en pequeñas cantidades. Su punto fuerte es su capacidad para tolerar concentraciones bajas de oxígeno durante el invierno. Esto le permite sobrevivir en aguas eutróficas afectadas reiteradamente por mermas de oxígeno. Incluso puede sobrevivir en estanques que se congelan totalmente enterrándose en el fango del fondo. Por consiguiente frecuentemente es la única especie que se encuentra en estanques pequeños ricos en nutrientes.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Levinneisyys ja elinympäristö: Ruutanaa on syöttikalana siirtoistutettu tarkoituksella ja vahingossa moneen veteen ja sen esiintyminen on laikuttaista. Pohjoisimmat esiintymät ovat Kittilässä ja Sodankylässä. Yhtenäisempi esiintymisalue ulottuu Tornioon ja Paltamoon asti, mutta yleinen ruutana on vasta Keski- ja Etelä-Suomen rehevissä vesissä. Lisäksi sitä on rehevissä merenlahdissa Suomenlahdella ja Pohjanlahdella Merenkurkkuun asti. Ruutana ei ole hyvä kilpailemaan muiden lajien kanssa ja on monilajisissa vesissä usein harvalukuinen. Ruutanan kilpailuvaltti on sen sietokyky talvisen hapenpuutteen suhteen. Se voi elää talvikuukaudet ilman happea ja tulee näin toimeen toistuvien happikatojen vaivaamissa rehevissä vesissä. Ruutana voi elää pohjalietteeseen kaivautuneena sellaisissakin lammissa, jotka jäätyvät talvella pohjaan asti. Näin se onkin usein pienimpien rehevien rutakoiden ainoa laji.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredelse og biologi: Damkaruss er satt ut i mange vann, både med vilje og ved uhell, som en agnfisk. Tilholdsstedene er derfor ganske tilfeldig. De nordligste forekomstene er i Kittilä og Sodankylä i Lappland. Den er mer utbredt i de næringsrike innsjøene i Midt- og Sør-Finland. Finnes også i tilsvarende næringsrike viker i Finskebukta og Bottenvika, så langt nord som Vaasa. Karuss er en dårlig konkurrent til andre arter, og lever den sammen med andre fiskearter, er det vanligvis få av den. Karussens sterke side er evnen til å tåle lavt oksygennivå om vinteren. Dette gjør at den kan overleve i næringsrikt vann med lite oksygen. Den kan også overleve i dammer som fryser til is, ved å grave seg ned i bunnslammet. Derfor er den ofte den eneste arten i små og næringsrike dammer.
Comparer pages textes Comparer pages HTM Montrer URL avec texte source Montrer URL avec langue cible Définir luontoportti.com comme domaine prioritaire	Utbredning och livsmiljö: Rudan har både avsiktligt och oavsiktligt förts in till olika vatten som betesfisk, och förekomsterna är fläckvisa. De nordligaste förekomsterna finns i Kittilä och Sodankylä. Ett mer enhetligt utbredningsområde sträcker sig till Torneå och Paldamo, men vanlig är rudan först i mellersta och södra Finlands frodiga vatten. Dessutom förekommer den i näringsrika havsvikar i Finska viken och i Bottniska viken upp till Kvarken. Rudan klarar sig dåligt i konkurrens med andra arter, och i vatten som är rika på fiskarter är den ofta sällsynt. Rudan har emellertid stor nytta av sin förmåga att överleva under dåliga syreförhållanden under vinterns. Den klarar sig utan syre under vintermånaderna, och klarar sig därför i näringsrika vatten som ofta drabbas av syrebrist. Rudan kan leva nergrävd i bottenleran också i sådana bottenfrusna dammar. Därför utgör den ofta den enda fiskarten i små, näringsrika dammar.