|
|
"Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt" (Gal. 4:1). Paulus taler her om en romersk skik, som var almindelig dengang. Et barn ville blive adopteret af en rig mand og derefter overgivet til en tugtemester indtil han var otte år, fra otteårs alderen og indtil femogtyveårs alderen ville barnet komme under en autoritet af en værge. Gennem hele dette forløb var barnet arving til en formue, men han havde ingen magt eller kontrol over sit liv.
|
|
|
"Io dico: finché l'erede è minorenne, non differisce in nulla dal servo, benché sia padrone di tutto" (Galati 4:1). Paolo qui sta parlando di un'usanza romana di quei tempi. Un bambino veniva adottato da un uomo ricco e poi affidato ad un tutore fino all'età di otto anni. Poi, dagli otto ai venticinque anni, il bambino era sottoposto all'autorità di un altro tutore. Durante tutti questi anni, il bambino restava erede di una fortuna eppure praticamente non aveva dominio o potere sulla sua stessa vita.
|
|
|
"Maar ek sê: So lank as die erfgenaam 'n kind is, verskil hy niks van 'n dienskneg nie, al is hy heer van alles" (Galasiërs 4:1). Paulus praat hier van 'n Romeinse gebruik van die tyd. 'n Kind sou deur 'n ryk man aangeneem word en by 'n leermeester geplaas word tot hy agt was. Dan, van die ouderdom van agt tot vyf-en twintig, sou die kind onder die toesig van 'n beskermheer geplaas word. Deur al die jare, sou die kind die erfgenaam bly van 'n fortuin, tog het hy feitlik geen beheer of krag oor sy eie lewe gehad nie.
|
|
|
"Men jeg sier: Så lenge arvingen er barn, er det ingen forskjell mellom ham og en trell, enda han er herre over alt sammen." (Gal. 4:1). Paulus taler her om en daværende romersk skikk. Et barn kunne bli adoptert av en rik mann og så plassert hos en huslærer til det ble åtte år gammelt. Så, fra åtte til tjuefem års alder ville barnet bli satt under verge av en formynder. Gjennom alle disse årene var barnet hele tiden arving til en formue, selv om det ikke hadde noen råderett over eller styring på sitt eget liv.
|
|
|
Trots det lskar och trstar vr himmelske Fader oss genom alla utbrott, genom brdor, genom allt vrt skrikande, vr barnsliga knslomssiga berg och dalbana. Du frstr, han hgsta nskan r att vi mitt i prvningen skall brja frst vilka vi r och vad vi ger som Hans barn. Han vet att nrhelst vi kastas runt av vra knslors vind och vgor s glmmer vi att vi r Hans barn och brjar leva lngt under vr tnkta niv. nd sger Hans ord att vi r arvingar, medarvingar med vr broder Jesus!
|
