|
|
Det korte svar er: ikke ret meget. Populariseringen af ordet siden udbredelsen af Web 2.0 står i stærk kontrast til manglen på forskning indenfor emnet. Der er en række årsager til dette. For det første, som forbrugsforskeren Russel Belk fastslår,(1) er deling en så allestedsnærværende ting, at vi tager det for givet og ikke anser det for noget, der bør undersøges nærmere. Vi oplever tilsyneladende aldrig det øjeblik af modstand, den mangel på sammenhæng, som kan få os til at stille spørgsmål. Desuden bliver deling typisk forbundet med det intime, med privatsfæren, med “hjemmet, snarere end arbejdets og markedets verden udenfor”. Som et resultat af dette har den kønsdiskrimination, som altid har fundet sted, gjort meget for at fjerne deling fra synsfeltet indenfor den aktuelle sociologiske videnskab. Desuden er deling forblevet uklart på grund af rationelle antagelser om den menneskelige adfærd. Den antagelse, at vi er tilbøjelige til at handle ud fra egoistiske bevæggrunde, har forledt os til at tro, at det var muligt at forstå hovedparten af den menneskelige adfærd ud fra en bytteøkonomi: vi giver noget for at få noget tilbage, vi gør noget, fordi vi får noget ud af det. Vi skaber jævnbyrdighed mellem værdier. Men deling undslipper denne antagelse, den kan ikke begribes ud fra rationelle eller bytteøkonomiske termer. Hvad der derimod kan hjælpe os til at forstå, hvad der er på spil, når man deler, er den forskning, som stiller sig kritisk overfor mainstream økonomi, både den, der udgår fra kapitalismen og fra socialismen. I sin bog
|
