|
|
The parties were obviously aware of the fact that all German property within the borders of the USA would be seized when the USA and Germany declared war. They therefore made a contract in which Jørgensen would purchase all of HAL's possessions in St. Thomas (headquarters, quays, yard, coal inventories, barges etc.) for the amount of $210,000.
|
|
|
Men da Jørgensen selv vender tilbage til St. Thomas i januar 1917, indgår han en proforma-handel med Julius Jochimsen, HAL's direktør på St. Thomas. Parterne er naturligvis klar over, at alle tyske besiddelser inden for USA's grænser vil blive beslaglagt, når USA og Tyskland erklærer hinanden krig. Derfor indgår de en aftale om, at Jørgensen køber samtlige HAL's besiddelser på St. Thomas (hovedkontor, kajer, værft, oplagsplads, kullagre, pramme etc.) for 210.000 $. Det beløb har Jørgensen ikke, så der udformes et gældsbrev, som siger, at gælden ikke skal forrentes og først forfalder efter tre måneder, samt at denne frist kan forlænges, indtil krigen er overstået. Formålet med handlen er naturligvis at forhindre en konfiskation, hvorefter parterne kan aftale en mindelig tilbageførelse af aktiverne, når krigen er overstået. Men der går ikke lang tid efter, at USA har overtaget Dansk Vestindien og har erklæret krig mod Tyskland, før den amerikanske Alien Property Custodian ankommer til St. Thomas. Han er ikke i tvivl om aftalens natur - en "Scheingeschäft", som også Jochimsen senere indrømmer privat - og konfiskerer alle besiddelserne. Problemet er blot, at Jørgensen ikke vil anerkende, at aftalen er proforma. Han fastholder, at der er tale om en reel handel, indgået på neutralt dansk territorium.
|