|
|
En række lande (f.eks. Polen og Slovakiet) er begyndt at sætte større fokus på udsatte grupper. I Sverige har den mest markante stigning i aktiviteter i forhold til tidligere år været inden for programmer vedrørende udsatte førskolebørn og skoleelever med udadrettet adfærd. Antallet af kommuner, der gennemfører disse programmer, er blevet omtrent fordoblet. Endvidere er Norge ved at udvikle en national strategi for en tidlig indsats over for problematisk stof- og alkoholbrug, hvor forebyggelsesindsatsen specifikt vil være målrettet mod risikogrupper. Tilgange, der ikke er baseret på afholdenhed, er ikke blot effektive til at nedsætte forbruget, men også til at begrænse fortsat brug blandt de grupper, hvor der allerede forekommer begyndende stofbrug. Polen har således et landsdækkende program, som tager sigte på at ændre den narkotikarelaterede adfærd blandt udsatte børn eller børn, som kun lige er begyndt at tage stoffer. Det specifikke mål med det polske program er at støtte familien med at løse narkotikaproblemer. I denne henseende er det hensigtsmæssigt, at begrebet selektiv forebyggelse ikke fokuserer på stofbrug og ikke stigmatiserer stofbrug, men derimod har fokus på sårbarhed i bredere forstand.
|