suli – -Translation – Keybot Dictionary

Spacer TTN Translation Network TTN TTN Login Deutsch Français Spacer Help
Source Languages Target Languages
Keybot 10 Results  www.nbklglass.com
  Innuttaasut - Climate G...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Paasissutissat suli
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Grønlands udledning
  Ilinniartitsineq - Clim...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
PAASISSUTISSAT SULI
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Klimaforandringer
  Nunaateqarneq Orpippass...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Aamma silap pissusiata kissarnerulernerani orpiit killeqarfiisa avannarparnissaat, aammalu nunalerinermi periarfissat avannamut annertusineqarsinnaanissaat ilimanaateqarpoq. Maannamulli Nuup Paamiullu eqqaanni nunaateqarfiit pingasuinnaapput, taakkunanilu atugassarititaasut suli killeqarput.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Det er også muligt, at et varmere klima vil medvirke til at flytte trægrænsen nordpå og udvide mulighederne for landbrug længere mod nord. Indtil videre eksisterer der dog bare tre gårde i området omkring Nuuk og Paamiut, og vilkårene er fortsat begrænsede her.
  Peqqissuseq - Climate G...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerpianik suli ingerlatsisoqanngilaq, kisiannili Canadami USA-milu paasisat aamma kalaallinut naleqarsinnaapput, aammalu sumiiffinnut immikkut ittumik eqqumaffigineqartariaqartunut takussutissiisinnaallutik.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Der er endnu ikke gennemført egentlig forskning på området i Grønland, men indsigterne fra Canada og USA kan være af værdi også i en grønlandsk kontekst og kan give et billede af de områder, som kræver ekstra opmærksomhed. Et varmere klima kan medføre nye sygdomme, lede til nye allergier og forandre fødevaregrundlaget for mange mennesker.
  Kalaallinut pissusivius...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Imeqarfiilli taakku illoqarfinnit ungasissumiittarput, taamaalillunilu sanaartornermi nunap sanaartukkatigut aaqqissuunneqarnerani aammalu illoqarfiit attaveqaatilersornerini aningaasartuutit annertusarlutik. Taamaattumillu sumiiffinni amerlasuuni nukissiorneq suli uuliamik ingerlanneqarpoq.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Grønland er rigt på vandressourcer, som kan udnyttes til vandkraft. En stor udfordring er dog, at disse ressourcer ofte ligger meget langt fra byerne, hvilket giver store omkostninger til både etablering af infrastruktur i byggefasen samt transmissionslinjer til byerne. Energiproduktionen er blandt andet, derfor mange steder fortsat er baseret på olie.
  Nunani tamalaani pisuss...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Kalaallit Nunaat Danmarkimik peqateqarluni FN-ip silap pissusia pillugu isumaqatigiissutaanut ukiut sisamakkuutaarlugit suli nalunaaruteqartarpoq. Nalunaarummi – aamma Nunap Nalunaarutaanik taaneqartartumi – aniatitsinerit pillugit kisitsisitigut paasissutissat, aniatitsinerit annikillisarniarlugit suliniutit ataatsimoortillugit katersorneqartarput silallu pissusiata allanngoriartornerata Kalaallit Nunaannut Danmarkimullu qanoq sunniuteqartarneranik oqaluttuartuusarluni.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Grønland indberetter fortsat, sammen med Danmark, til FN’s Klimakonvention hvert fjerde år. Indberetningen – også kaldet den Nationale Kommunikation – samler udledningsstatistikker, reduktionsinitiativer og fortæller om, hvordan klimaforandringerne spiller ind i Grønland og Danmark i en bredere sammenhæng.
  Takornariaqarneq - Clim...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Eqqumaffigineqarnera annertugaluartoq, suli sermip iigartartup sukkatsikkiartorneranut silap pissusiata allannguutai kisimik nassuiaatigineqassanersut oqassalluni tunngavissaqanngilaq. Ilisimatusartut ilaat isumaqarput, silap kissakkiartornerata kingunerisaanik imeq aattoq, sermersuup ataatigoortartoq sermimik sukkanerulersitsisuusoq, kisiannili aamma tunngavissat allat sunniuteqarsinnaapput.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
På trods af den store opmærksomhed, er der endnu ikke konsensus om hvorvidt den tiltagende hastighed, som gletsjeren bevæger sig med, kan forklares udelukkende med afsæt i klimaforandringerne. Nogle forskere mener, at de øgede temperaturer leder til mere smeltevand under gletsjeren, som øger tempoet, den bevæger sig med, men der kan også være andre faktorer, som spiller en rolle. Du kan læse mere om forskernes overvejelser her.
  Sila, silap pissusia si...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Paasissutissat katersorneqartut silap pissusianut najoqqutassianut atorneqarsinnaapput, taamaalillunilu siunissami ineriartornissaq tunngavissaqartumik eqqoriarneqarsinnaavoq. Kisiannili tunngavissat ataqatigiillu amerlasuut suli ilisimaneqanngillat, taamaattumillu ineriartornissamut siumoortumik missiliuinerit annertuumik nalorninartortaqarput.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Mange forskningsprojekter på området tager udgangspunkt i monitorering, hvor man følger klimatiske variationer detaljeret gennem lange perioder. Det indsamlede data kan anvendes i klimamodeller, hvorved man kan give kvalificerede bud på udviklingen fremover. Mange faktorer og mange sammenhænge er dog fortsat ukendte og fremskrivninger af udviklingen er derfor påhæftet stor usikkerhed.
  Erngup nukinga - Climat...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Ungasissumiit innaallagissamik assartuinermi annaasat annertusarput, taamaattumillu sumiiffinni inukinnerusuni erngup nukinganik innaallagissiorfiliornissaq killilerneqartarpoq. Tamanna sooq illoqarfiit minnerit nunaqarfiillu suli uuliamik atuilluni nukissamik pilersorneqarnissamik pinngitsuuisinnaannginnerannut nassuiaatissat ilagaat.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Undersøgelserne er fokuseret på bynære områder, hvor det er muligt at forsyne et større antal indbyggere uden store energitab. Transport af el over længere distancer er forbundet med store svind, hvilket udgør en begrænsning for etablering af vandkraft i mere tyndt befolkede områder. Dette er en del af forklaringen på, hvorfor mange mindre byer og bygder fortsat er afhængige af oliebaseret energiforsyning. Mikrovandkraftværk til forsyning af bygder, overvejes dog de steder forholdene taler for en sådan løsning.
  Piniarneq - Climate Gre...  
Show textShow cached sourceOpen source URL
Aningaasaqarnermut nalinginnaasumut piniarnerup pingaaruteqassusia annikillisimavoq, kisiannili suli ullumikkut angerlarsimaffiit amerlasuut aningaasaqarnerannut pingaarutilittut tapertaavoq, piniakkat atorlugit isertitassat nalinginnaasut tapertaqartinneqartarmata, aammalu angerlarsimaffippassuarni inuussutissaqarnikkut pingaarutilittut tunngaviulluni.
Compare text pagesCompare HTM pagesOpen source URLOpen target URLDefine climategreenland.gl as primary domain
Fangererhvervet er af central betydning for Grønland. Fangstens betydning for den formelle økonomi er blevet reduceret, men udgør stadig i dag et væsentligt bidrag til mange husholdningers økonomi, idet fangstprodukter supplerer formelle indtægtskilder og udgør et vigtigt næringsgrundlag i mange hjem. Ydermere skaber erhvervet en række socioøkonomiske gevinster i lokalsamfundene. Forandringer i fangstressourcernes bestande og disses tilgængelighed som følge af klimaforandringer vil derfor have stor betydning, og der kan blive behov for en gradvis tilpasning til nye forhold. Herunder skal det bemærkes, at der i flere områder er sket overgang fra fangererhverv til fiskerierhverv. Denne ændring har også givet anledning til forandringer i fangsterne af forskellige arter.