|
|
Neue Kreuzungen erfolgen nach wie vor an den gemeinsamen Standorten der Stammarten, aber der Futterbeinwell hat sich wesentlich weiter ausgebreitet als der selten auswildernde Raue Beinwell: Er wächst in der finnischen Natur ungefähr auf demselben Gebiet wie der Gemeine Beinwell auch. Die Art hat sich wohl schon vor langer Zeit, als man sie hier als Vieh- und Hühnerfutter anbaute, an ihre gegenwärtigen Standorte ausgebreitet.
|
|
|
) is grown mainly as an ornamental. Russian comfrey, which is a hybrid between common and prickly comfrey, comes in many variations and grows mainly independently. New hybrids are still occurring in the parent species’ common habitats, but Russian comfrey is far more widespread than prickly comfrey, which rarely escapes: it grows in roughly the same areas as common comfrey. The species probably spread to its current area a long time ago, when it was cultivated in Finland as cattle and chicken feed. The large-leafed and stout-rooted comfreys have held a tenacious grip on their growing areas for decades. Russian comfrey has secured a foothold among our wild plants in a number of places in Finland. Nowadays Russian comfrey is cultivated mainly as an ornamental plant, even though the beauty of the small flower is easily lost in the mass of large leaves. Comfrey flowers are above all much loved by bees: an almost failsafe way of bringing the buzz of honeybees to one’s garden is to plant comfrey there.
|
|
|
) a surtout été utilisée comme plante ornementale. Il existe de nombreuses variétés de consoude de Russie, terme qui sert à désigner les hybrides naturels de consoude officinale et de consoude hérissée. De nouveaux hybrides apparaissent dans les habitats courants des espèces parentes, mais la consoude de Russie est beaucoup plus répandue que la consoude hérissée, qui s’est rarement naturalisée et qui pousse dans les mêmes lieux que la consoude officinale. L’espèce s’est probablement propagée jusqu’à sa zone de répartition actuelle il y a longtemps, lorsqu’elle était cultivée en Finlande pour nourrir le bétail et les poulets. Les consoudes à grandes feuilles et à racine robuste résistent sur leurs zones de répartition depuis des décennies. La consoude de Russie s’est installée parmi les plantes sauvages dans de nombreux sites de Finlande. Aujourd’hui, elle est cultivée principalement en tant que plante ornementale, même si les jolies petites fleurs se remarquent peu dans la masse des grandes feuilles. Les fleurs de la consoude sont appréciées principalement par les abeilles. Une méthode certaine pour faire venir les abeilles dans un jardin consiste d’ailleurs à y planter des consoudes.
|
|
|
) se cultiva mayoritariamente como planta ornamental. La consuelda rusa, que es un híbrido entre la consuelda y la consuelda áspera, tiene muchas variaciones y crece principalmente de forma independiente. Están apareciendo nuevos híbridos en los hábitats comunes de las especies progenitoras, pero la consuelda rusa se encuentra más ampliamente distribuida que la consuelda áspera, que raramente se vuelve silvestre: crece aproximadamente en las mismas zonas que la consuelda rusa. La especie probablemente se propagó a su región actual hace mucho tiempo, cuando se cultivaba en Finlandia como alimento para ganado y gallinas. Las consueldas, con hojas grandes y raíces fuertes, se han aferrado tenazmente a sus zonas de crecimiento durante décadas. La consuelda rusa se ha afianzado entre nuestras plantas silvestres en numerosos lugares de Finlandia. Hoy en día, la consuelda rusa se cultiva principalmente como planta ornamental, aún cuando la belleza de sus pequeñas flores se pierde fácilmente entre la multitud de hojas grandes. Las flores de la consuelda son ante todo muy preciadas por las abejas: una forma casi infalible de atraer el zumbido de las abejas obreras al jardín de uno es plantar allí una consuelda.
|
|
|
) hovedsagligt bliver dyrket som en prydplante. Foder-kulsukker, som er en hybrid imellem Læge og Ru Kulsukker, findes i mange varianter og vokser hovedsagligt selvstændigt. Nye hybrider forekommer stadig i de almindelige vækstområder for forældrearterne, men Foder-kulsukker er meget mere udbredt end Ru Kulsukker, som sjældent bliver en forvildet plante: den vokser i stort set samme områder som Læge-Kulsukker. Arten er sandsynligvis spredt til sine nuværende områder for længe siden, når den i Finland blev dyrket som kvæg og hønsefoder. De storbladede og kraftig-rodede kulsukker har haft fast greb i deres vækstområder i årtier. Foder-kulsukker har sikret sig et fodfæste iblandt vores vilde planter i talrige steder i Finland. I dag bliver Foder-kulsukker hovedsagligt dyrket som en prydplante, selv om skønheden af de små blomstre let forsvinder i massen af de store blade. Kulsukkerblomstre er over alt elsket af bier: en næsten skudsikker metode til at få summen af honningbier til sin have er at plante kulsukker der.
|
|
|
) puolestaan lähinnä koristekasviksi. Rohto- ja tarharaunioyrtin risteytymänä on syntynyt erittäin vaihtelevannäköinen, pitkälti itsenäisesti esiintyvä ruotsinraunioyrtti. Uusia risteymiä tapahtuu edelleen kantalajien yhteisillä kasvupaikoilla, mutta ruotsinraunioyrtti on paljon laajemmalle levinnyt kuin harvoin villiytyvä tarharaunioyrtti: se kasvaa luonnossamme suunnilleen samalla alueella kuin rohtoraunioyrttikin. Laji lienee levinnyt nykyiselle alueelleen jo kauan sitten, jolloin sitä on viljelty meillä karjan- ja kananrehuksi. Isolehtiset ja vankkajuurakkoiset raunioyrtit säilyvät sitkeästi kasvupaikoillaan vuosikymmeniä. Muutamin paikoin ruotsinraunioyrtit ovat saaneet vallattua jalansijan luonnonkasviemme keskuudessakin. Nykyisin ruotsinraunioyrttiä kasvatetaan lähinnä koristekasvina, joskin pienten kukkien kauneus hukkuu helposti suurten lehtien massaan. Raunioyrttien kukat ovat ennen kaikkea mesipistiäisten suosiossa: lähes varma tapa saada mehiläisten surinaa pihamaalleen on istuttaa sinne raunioyrttejä.
|
|
|
) med kaukasisk härstamning närmast använts som prydnadsväxt. Då de båda arterna korsar sig uppstår en mycket variabel art som bildar sina helt egna populationer, nämligen uppländsk vallört. Nya korsningar uppstår fortfarande på de områden där de båda ursprungsarterna förekommer tillsammans, men den uppländska vallörten har spritt sig betydligt längre än fodervallörten, som sällan förekommer i förvildat tillstånd. Den uppländska vallörtens utbredningsområde sammanfaller rätt långt med den äkta vallörtens. Arten har troligen fått sitt nuvarande utbredningsområde redan för länge sedan, då den ännu användes som foder för boskap och höns. Där vallörten en gång fått fotfäste håller den sig vanligen kvar i decennier med hjälp av sina kraftiga rötter och stora blad. På några platser har den uppländska vallörten lyckats etablera sig ute i naturen också hos oss. Nuförtiden odlas uppländsk vallört närmast som prydnadsväxt, även om de vackra små blommorna lätt förlorar sig i det yviga bladverket. Allra populärast är kanske vallörten bland bin och humlor: om man planterar vallört i sin trädgård kan man vara rätt säker på att snart få höra insektsurr.
|
