|
|
Ajo do të përdoret si një pjesë e rëndësishme e konstruksionit që formon yllin artificial me anën e lazerit (LGSF), i cili u lejon astronomëve të korrigjojnë shumicën e deformimeve të pamjes që shkaktohen nga lëvizja e vazhdueshme e atmosferës, me qëllim që të krijojnë imazhe shumë më të qarta.
|
|
|
 Gerhard Hüdepohl, einer der ESO-Fotobotschafter, hat dieses eindrucksvolle Bild vom Very Large Telescope (VLT) der ESO während eines Tests des neuen Lasers für das VLT am 14. Februar 2013 aufgenommen. Er wird ein wichtiger Teil des Laserleitsternsystems (engl. Laser Guide Star Facility oder abgekürzt LGSF) sein, der es Astronomen erlaubt, die Verzerrungen durch die permanente Bewegung der Luft in der Atmosphäre fast vollständig zu korrigieren, um so schärfere Bilder zu erhalten. Trotzdem fällt es schwer sich bei diesem Anblick nicht vorzustellen, dass ein futuristischer Laser gegen eine Rasse von Invasoren aus dem fernen Universum gerichtet ist. Zusätzlich zur fantastische Aussicht auf die Milchstraße über den Teleskopen ist ein weiteres Detail zu erkennen, das dieses Bild zu etwas besonderem macht. Rechts von der Bildmitte, gerade unterhalb der Kleinen Magellanschen Wolke und fast versteckt zwischen Myriaden von Sternen am dunklen chilenischen Nachthimmel, erkennt man einen grünen Fleck mit einem schwachen, nach links gerichteten Schweif. Dabei handelt es sich um den jüngst entdeckten und heller als erwarteten Kometen Lemmon, der langsam über den südlichen Himmel zieht.
|
|
|
Gerhard Hüdepohl, uno de los Fotógrafos embajadores de ESO, captó esta espectacular imagen del VLT (Very Large Telescope) de ESO durante las pruebas de un nuevo láser para el VLT el 14 de febrero de 2013. Se utilizará como parte vital de la Conjunto de Estrella de Guiado Láser (LGSF, Laser Guide Star Facility), que permite a los astrónomos corregir la mayor parte de las perturbaciones provocadas por el constante movimiento de la atmósfera con el fin de generar imágenes más precisas. Sin embargo, es difícil no pensar en un futurista cañón láser apuntando hacia algún tipo de lejano invasor espacial. Además de las impresionantes vistas de la Vía Láctea sobre el telescopio, hay otro protagonista que hace de esta imagen algo aún más especial. A la derecha del centro de la imagen, justo encima de la Pequeña Nube de Magallanes y casi oculta entre la infinidad de estrellas que pueblan los oscuros cielos chilenos, hay un punto verde con una débil cola que se estira a su izquierda. Es el Cometa Lemmon, recientemente descubierto y más brillante de lo esperado, que actualmente viaja atravesando el cielo del hemisferio austral.
|
|
|
 Nel corso di una limpida notte bavarese, il personale dell'ESO ha partecipato alle riprese di un episodio di ESOcast dedicato all’unità compatta della nuova stella guida laser, qui mostrata in azione all’Osservatorio Pubblico Allgäu di Ottobeuren, in Germania. Sfruttando il bagliore emanato dai telefoni cellulari e la fotografia a lunga esposizione, il personale ha tracciato le lettere “ESO” con la luce, sullo sfondo dell’osservatorio. Appena a sinistra del fascio luminoso verticale è possibile osservare la Via Lattea. Leggermente più in alto dell’orizzonte, sopra l’osservatorio, si può individuare in lontananza la scia tracciata da un velivolo. Il laser ha un potente raggio luminoso di 20 Watt, e per proteggere piloti e passeggeri è stata creata, da parte della Deutsche Flugsicherung (responsabile del controllo del traffico aereo in Germania), una zona di divieto di volo attorno all’osservatorio durante le ore notturne di osservazione. Le stelle guida laser sono stelle artificiali create nell’atmosfera terrestre con l’ausilio di un raggio laser. Per effetto del laser, lo strato di atomi di sodio che si trova nell’atmosfera, a 90 chilometri di altitudine, emette luce, creando così una stella artificiale nel cielo che è possibile osservare con un telescopio. Usando le misurazioni ottenute rispetto alla stella artificiale, gli strumenti di ottici adattiva possono quindi correggere nelle osservazioni l’effetto di sfocatura dovuto all’atmosfera. Il concetto innovativo dell’ESO utilizza un potente laser il cui raggio è lanciato con un piccolo telescopio, combinato in una singola unità modulare che può essere montata direttamente su un telescopio più grande. L’idea, che è stata brevettata dall’ESO, sarà usata per dotare il Very Large Telescope (VLT) di quattro unità laser simili. Avrà inoltre un ruolo chiave nelle unità che attrezzeranno il futuro European Extremely Large Telescope (E-ELT). Al momento delle riprese, l’unità veniva sottoposta a verifiche prima di essere spedita all’osservatorio ESO di Paranal, in Cile, sede d
|
|
|
Gerhard Hüdepohl, um dos Embaixadores Fotográficos do ESO, tirou esta fotografia espetacular do Very Large Telescope do ESO (VLT) durante os testes do novo laser para o VLT a 14 de fevereiro de 2013. Este laser será usado como parte fundamental da Infraestrutura de Estrela Guia Laser, a qual permite aos astrônomos corrigir as observações da maior parte das perturbações causadas pelo movimento constante da atmosfera, criando assim imagens muito mais nítidas. No entanto, ao ver a imagem é difícil não pensarmos num laser futurista a apontar para algum invasor espacial distante.
Além da magnifica vista da Via Láctea por cima do telescópio, existe outro objeto que torna esta imagem ainda mais especial. À direita do centro da imagem, abaixo da Pequena Nuvem de Magalhães e quase escondido pela miríade de estrelas que se vêem no escuro céu chileno, vemos um ponto verde com uma tênue cauda para o lado esquerdo. Trata-se do recentemente descoberto, e mais brilhante do que esperado, cometa Lemmon, que atualmente se desloca lentamente ao longo do céu austral.
|
|
|
Gerhard Hudepohl, een van de ESO Foto Ambassadeurs, maakte op 14 februari 2013 deze spectaculaire foto van het testen van een nieuwe laser voor ESO's Very Large Telescope (VLT). Deze laser zal worden gebruikt als een essentieel onderdeel van de Laser Guide Star Facility (LGSF), die het voor astronomen mogelijk maakt om het grootste deel van de storingen, veroorzaakt door de constante beweging van de atmosfeer, te corrigeren en zo veel scherpere beelden te maken. Hoewel het ook wat weg heeft van een futuristisch laserkanon, gericht op één of andere indringer uit het verre heelal. Behalve het prachtige zicht op de Melkweg boven de telescoop, is er nog iets wat deze foto heel bijzonder maakt. Rechts van het midden, net onder de Kleine Magelhaense Wolk en vrijwel verborgen tussen de vele sterren die aan de donkere Chileense hemel staan, is een groene stip zichtbaar met een zwakke staart die zich naar links uitstrekt. Dit is de recent ontdekte komeet Lemmon die helderder is dan verwacht en momenteel langzaam langs de zuidelijke hemel trekt. Vertaling: Peter Middelkoop
|
|
|
 Dette enestående deformerbare tynde spejl er blevet leveret til ESO i Garching, Tyskland og ses her under afprøvning. Det er 1120 millimeter på tværs, men kun 2 millimeter tykt, hvilket gør det meget tyndere end de fleste glasvinduer. Spejlet er meget tyndt for at være fleksibelt nok til at kunne ændre formen af den reflekterende overflade når magnetiske kræfter påvirker det. Når det er i brug, vil spejlets overflade hele tiden blive ændret en lille smule for at korrigere for den udtværende effekt fra Jordens atmosfære og derved skabe meget skarpere billeder. Det nye deformerbare sekundærspejl (Deformable Secondary Mirror: DSM) vil erstatte det nuværende sekundærspejl i et af VLTs fire enhedsteleskoper. Hele sekundærspejlets konstruktion omfatter en samling af 1170 aktuatorer, der påfører en kraft på 1170 magneter, som er limet på bagsiden af det tynde spejl. Avanceret, specialbygget elektronik styrer hvordan det tynde spejl opfører sig. Den reflekterende overflade kan deformeres op til tusind gange hvert sekund ved aktuatorernes påvirkning. Det komplette DSM-system blev leveret til ESO af de italienske firmaer Microgate og ADS i december 2012 og markerer afslutningen på otte års vedvarende udviklingsarbejde og produktion. Det er det største deformerbare spejl, der nogen sinde er fremstillet til astronomi-formål og er det sidste i en lang række af sådanne spejle. Disse firmaers store erfaring ses i form af systemets store ydeevne og dets driftsikkerhed. Efter planen skal det installeres på VLT i begyndelsen af 2015. Det tynde spejl (ann12015) blev fremstillet af det franske firma REOSC. Det er en plade af keramisk materiale er blevet poleret til en meget nøjagtig form. Produktionsprocessen begyndte med et stykke Zerodur-keramik, leveret af Schott Glass (Tyskland), der var mere end 70 millimeter tykt. Størstedelen af materialet blev slebet væk for at skabe det endelige tynde spejl, der forsigtigt skal støttes hele tiden, da det er ekstremt skrøbeligt. Links |
|
|
Gerhard Hüdepohl, einn af ljósmyndurum ESO, tók þessa glæsilegu mynd af Very Large Telescope (VLT) ESO á meðan prófun fór fram á nýjum leysigeisla fyrir VLT þann 14. febrúar 2013. Leysigeislinn leikur lykilhlutverk í Laser Guide Star Facility (LGSF), sem gerir stjörnufræðingum kleift að leiðrétta stærstan hluta af ókyrrðinni í lofthjúpi jarðar svo hægt sé að ná miklu skarpari myndum. Engu að síður er ekki erfitt að ímynda sér geislann sem leysibyssu sem beint er að einhvers konar innrásarher utan úr geimnum. Fyrir ofan sjónaukann er glæsilegt útsýni til Vetrarbrautarinnar og eitt annað fyrirbæri sem gerir myndina enn sérstæðari. Hægra megin við miðja mynd, rétt fyrir neðan Litla Magellansskýið, innan um stjörnuskarann á Chilehimninum, er lítill grænn blettur með daufan hala sem liggur til vinstri. Þetta er halastjarnan Lemmon, sem fannst fyrir skömmu og varð bjartari en búist var við, á ferðalagi um himininn á suðurhveli jarðar.
|
|
|
 ZdjÄ™cie gÅ‚Ä™bokiego pola pokazuje strukturÄ™ zwanÄ… supergromadÄ… galaktyk – olbrzymiÄ… grupÄ… gromad galaktyk, które same sÄ… zgrupowane razem. Ten przypadek, zwany Abell 901/902, skÅ‚ada siÄ™ z trzech gÅ‚ównych gromad oraz pewnej liczby wÅ‚ókien galaktyk, typowych dla tego rodzaju super-struktur. Jedna z gromad, Abell 901a, jest widoczna na górze i nieco w prawo od jasnej czerwonej gwiazdy w pobliżu Å›rodka zdjÄ™cia. Inna, Abell 901b, znajduje dalej na prawo od Abell 901a, nieco poniżej. Na koniec gromada Abell 902, bezpoÅ›rednio pod czerwonÄ… gwiazdÄ…, w stronÄ™ dolnego kraÅ„ca zdjÄ™cia. Supergromada Abell 901/902 znajduje siÄ™ nieco ponad dwa miliardy lat Å›wietlnych od Ziemi I zawiera setki galaktyk w obszarze o Å›rednicy okoÅ‚o 16 milionów lat Å›wietlnych. Dla porównania Lokalna Grupa Galaktyk – która obejmuje DrogÄ™ MlecznÄ… i 50 innych galaktyk – mierzy prawie dziesięć milionów lat Å›wietlnych. ZdjÄ™cie zostaÅ‚o wykonane za pomocÄ… kamery Wide Field Imager (WFI) na 2,2-metrowym teleskopie MPG/ESO, pracujÄ…cym w Obserwatorium La Silla w Chile. W 2008 roku korzystajÄ…c z danych z WFI i z należącego do NASA/ESA Kosmicznego Teleskopu Hubble'a, astronomowie byli w stanie precyzyjnie okreÅ›lić rozmieszczenie ciemnej materii w supergromadzie, pokazujÄ…c, że gromady i indywidualne galaktyki tworzÄ…ce super-strukturÄ™, rezydujÄ… w olbrzymich skupiskach ciemnej materii. Aby tego dokonać, astronomowie analizowali w jaki sposób Å›wiatÅ‚o z 60 000 odlegÅ‚ych galaktyk, poÅ‚ożonych za supergromadÄ…, zostaÅ‚o zaburzone przez grawitacyjny wpÅ‚yw ciemnej materii, co ujawniÅ‚o jej rozmieszczenie. Masa czterech gÅ‚ównych skupisk ciemnej materii w Abell 901/902 jest szacowana na okoÅ‚o dziesięć bilionów mas SÅ‚oÅ„ca. Obserwacje pokazane tutaj sÄ… częściÄ… przeglÄ…du nieba COMBO-17, dokonanego w 17 różnych filtrach optycznych za pomocÄ… kamery WFI. Projekt COMBO-17 odnalazÅ‚ do tej pory ponad 25 000 galaktyk. Linki |
|
|
ESO FotoÄŸraf Elçileri’nden biri olan Gerhard Hüdepohl, bu ESO’nun Çok Büyük Teleskop’una (VLT) ait bu olaÄŸanüstü görüntüyü 14 Åžubat 2013 tarihinde yeni bir lazer VLT için test edilirken yakalamıştır. Daha net görüntüler yaratmak amacıyla gökbilimcilerin, atmosferin sürekli hareketi nedeniyle meydana gelen bozulmaları gidermelerini saÄŸlayan Lazer Rehber Yıldız Aracı’nın (LGSF) önemli bir parçası olarak kullanılacaktır. Yine de, bir tür uzay istilacısına karşı yöneltilmiÅŸ fütüristik bir lazer silahı olduÄŸunu düÅŸünmek hiç de zor deÄŸil. Teleskopun üzerinde görülen Samanyolu’nun muhteÅŸem görüntüsünün yanı sıra bu fotoÄŸrafı daha da özel kılan baÅŸka bir özellik bulunmaktadır. Görüntünün ortasının sağına doÄŸru Küçük Macellan Bulutu’nun hemen altında ve Åžili’deki karanlık gökyüzünde görülen sayısız yıldız arasında neredeyse gizlenmiÅŸ olan, sola doÄŸru uzanan sönük bir kuyruÄŸa sahip yeÅŸil bir nokta bulunmaktadır. Bu yıldız, yakın zamanda keÅŸfedilmiÅŸtir ve ÅŸu anda güney gökyüzünde yavaÅŸça hareket eden Lemmon Kuyruklu yıldızı beklenenden daha parlaktır. Ä°letiÅŸim Özge A. Uçarcı
Ankara Üniversitesi, ESON Türkiye Ekibi
Ankara, Türkiye
E-posta: ozgeucarci@gmail.com
|
